Hvem har jeg som bogholder/revisor?
Hos Nord Revision har vi mange forskellige bogholdere og revisorer ansat. Både interne og eksterne, og derfor har vi også mulighed for at matche dig som kunde, med den rigtige bogholder eller revisor, som har erfaring indenfor dit område. Vi bestræber os på at lave et perfekt match, og vil løbende holde møder med dig, for at sikre at matchet er korrekt. Føler du behov for en anden bogholder eller revisor, bestræber vi os på hurtig at kunne tilvejebringe dine ønsker.
KYC/AML
Som finansiel-virksomhed der arbejder inden for finanstilsynets retningslinjer, er vi forpligtet til at indhente alle oplysninger, som det kræver for at opretholde en korrekt og ansvarlig KYC og AML-politik. Vi samarbejde med en ekstern compliance-virksomhed, der løbende vil sende KYC-spørgeskemaer ud til vores kunder, for på den måde at opretholde vores retningslinjer overfor finanstilsynet. Som ny kunde vil man derfor skulle afsætte omkring en time, for at kunne besvare vores spørgeskema for virksomheden og dig som privatperson. Hos Nord Revison vil vi altid have en medarbejder klar til at guide og hjælpe dig igennem processen som ny kunde. Hos Nord Revison foregår alt elektronisk, og du behøver derfor ikke at møde op et fysisk sted, for at blive KYC/AML godkendt hos os.
GDPR
GDPR er en databeskyttelsesforordning, som regulerer al behandling af persondata i Europa. Det er en lov, som har et formål om at beskytte personer i form af at sætte strenge krav for dokumentation, databehandlingsprocedurer, gennemsigtighed og brugersamtykke. GDPR har til formål at give individer kontrol over egen data og dermed beskytte fundamentale rettigheder og friheder.
Personer har, efter implementeringen af GDPR, retten til dataadgang, til datatransport og retten til “at blive glemt”. Personer har ydermere retten til at tilbagetrække deres samtykke, hvis ønsket. Derudover har kunden ret til at få slettet sine data, såfremt de pågældende data ikke længere findes nødvendige til det formål, de blev indsamlet til.
Personoplysninger
Hos Nord Revision ønsker vi at give dig den helt rette pris samhørende med den korrekte service, og når man er på udkig efter den rette revisor, er det da også relevant at undersøge priserne. Vi ønsker at ramme helt ind i kernen, af hvad der er vigtigt for revisorydelserne, vi udfører. Derfor vælger vi også at gøre meget af vores arbejde, med samarbejdspartnere, online. Dette har den positive effekt, at vores ydelser i gennemsnit er 40-60% billigere for dig, end hos andre revisorer på markedet. Vi ønsker at gøre det nemt, bekvemt og billigt for dig.
En revisors priser afhænger naturligvis af, hvilke ydelser du som kunde ønsker. Men myten om at revisorer altid er dyre, forbliver, i vores virkelighed, en myte. Vi ønsker gode, faste samarbejder og forbindelser, og ønsker derfor ikke at kræve mere end man som kunde vil kunne finansiere. Det skal dermed også understreges, at blot fordi vi er billigere end de fleste, er servicen og ydelsen naturligvis i top.
Årsrapport
Som kunde hos Nord Revision, har du selv mulighed for at vælge hvor professionelt og dyrt din årsrapport skal udfærdiges. Uanset hvad du vælger, sørge vi hos Nord Revison for, at din årsrapport er udarbejdet med høj kvalitet og ud fra årsregnskabslovens retningslinjer. Kræver din virksomhed at vi følger de internationale IFRS-standarder, så kan vi selvfølgelig også det. Hos store revisionshuse, har man som kunde ofte ikke mulighed for selv, at til eller fravælge diverse services når det gælder årsrapporten, og mange kunder kommer oftest til at betale en høj pris uagtet om man er en lille eller større kunde. Hos Nord Revision vælger kunden selv, om vi skal indrapportere årsrapporten som en XBRL-fil eller blot som et 2.0 Basis regnskab for mindre virksomheder. Prisen kan ofte variere meget, om man vælger det ene eller det andet. Vi står også klar til at vejlede vores kunder i, hvilken løsning der vil være bedst for dem alt afhængig af, hvor vigtig en årsrapport er for kundens eksterne samarbejdspartnere og kunder.